Livet med demens

De fleste demenssygdomme er fremadskridende og der findes ingen helbredende kur. Den demensramte bliver langsomt dårligere og behovet for hjælp vil vokse. Mange demenssygdomme kan behandles, så symptomerne mindskes. Alle demenssygdomme kræver pleje og omsorg.

Kilde: Alzheimerforeningen

Hvis du er pårørende til en person med begyndende demens, og trænger til aflastning, kan du kontakte Allerød Senior Service og aftale hvornår Charlotte skal komme på besøg hos din mor eller far og hvor ofte, du har brug for besøgene. Nogen nøjes med et besøg om ugen eller hver 14. dag. Andre har brug for flere ugentlige besøg.

Mange forskellige sygdomme kan medføre demens, og der er derfor stor variation i symptomer og sygdomsforløb.

Demens betegner et bredt spektrum af tilstande – lige fra en forholdsvis afgrænset kognitiv svækkelse til en tilstand præget af fuldstændig hjælpeløshed samt fravær af sprog og forståelig tankevirksomhed. De fleste demenssygdomme udvikler sig langsomt og gradvist over en længere årrække, men visse sjældne demenssygdomme kan udvikle sig hurtigt.

Sygdomsforløbet afhænger af flere faktorer, bl.a. hvilken demenssygdom, der er tale om, hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, pågældendes alder på diagnosetidspunktet, generelle helbredstilstand og eventuelle øvrige sygdomme.

Det tidlige sygdomsforløb

Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. I den helt tidlige fase er symptomerne ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med f.eks. milde symptomer på stress, depression eller almindelig forvirring.

Eksempel på tidlige symptomer kan være nedsat arbejdsevne eller funktionsevne i hverdagen, let kognitiv svækkelse, diskrete ændringer i adfærd eller personlighed, ændringer i følelsesliv og reaktionsmønstre, vedvarende træthed, nedsat initiativ eller apati.

Fra let kognitiv svækkelse til svær demens

Det kan være vanskeligt at skelne mellem begyndende demens og almindelige kognitive ændringer forbundet med aldring. Mange ældre får et lidt langsommere mentalt forarbejdningstempo og bliver mindre mentalt fleksible, hvilket ikke er udtryk for demens.

På grund af den gradvise overgang mellem normal aldring og demens har man siden slutningen af 1990'erne haft fokus på en slags overgangsfase eller grænsetilstand betegnet som let kognitiv svækkelse.

Fælles for de lette til middelsvære grader af demens er, at den ældre er bevidsthedsklar – i modsætning til tilstande præget af delirium (tilstande med forvirring, uklar bevidsthed og desorientering).

Ved svær demens mistes hukommelse, dømmekraft og sprog, og mennesket med demens kan være ude af stand til at genkende ægtefælle og børn. Der kan forekomme svære adfærdsforstyrrelser – f.eks. i form af uro, rastløshed, formålsløs vandren omkring, meningsløs råben eller apati og svigtende initiativ.

Også depression, angst, vrangforestillinger og hallucinationer kan opstå. Der kan være forstyrrelser i døgnrytmen med søvnløshed og natlig uro.

Demensgrader

Selv om demens i de fleste tilfælde er jævnt fremadskridende, er der tradition for at opdele forløbet i tre faser svarende til tre grader af demens. Opdelingen er rent beskrivende, og i praksis er det vanskeligt at skelne præcist mellem de tre faser.

Man skelner mellem let demens, moderat demens og svær demens. Du kan læse mere om de forskellige stadier i sygdommen hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Vores besøg hos den ældre vil oftest starte mens han eller hun er i det lette eller moderate stadie af sygdommen. Hvis du er pårørende og ønsker en fast besøgsven hos en forælder med en demens diagnose, kan du kontakte Charlotte og aftale et telefonmøde eller besøg hos den ældre, inden aftalen om faste besøg går i gang.