Et eksempel

Eksempel på en Besøgsven

Elizabeth har demens


Charlotte besøger Elizabeth på 82 år hver tirsdag og torsdag. Hun kommer kl. 10 om formiddagen og bliver som regel i to timer. Elizabeth har diagnosen Alzheimers, som er en demenssygdom. Hun er i et tidligt stadie af sygdommen og kan selv klare de fleste ting i hverdagen. Men hun kommer ikke ret tid ud af sin villa, hvor hun har boet alene siden hendes mand døde for nogle år siden.

 

Elizabeths døtre bor begge i den anden ende af landet og har til dagligt travlt med job og familie. De ville gerne bruge mere tid sammen med deres mor, men kan kun få det til at hænge sammen i weekenderne. For at deres mor med demens ikke skal gå for længe alene mellem familiens besøg, kommer Charlotte forbi to gange i løbet af ugen.

 

Vi har aftalt med Elizabeths pårørende, at vi hjælper med de praktiske rengøringsopgaver eller lignende, som vi støder på. Hvis der står en opvask eller vasketøjsbunken er blevet stor, giver vi en hånd med det.

 

Den kommunale hjemmehjælp kommer ind imellem og gør rent. Men de kommer ikke helt ind under sengen og de tager kun det værste i køkken og bad. Nogle af de hængepartier hjælper Charlotte med.

Kontakten til de pårørende


Alt hvad Charlotte foretager sig sammen med Elizabeth som besøgsven, er i overensstemmelse med de pårørendes ønsker. Men selvom man har en demenssygdom og måske ikke altid opfører sig helt ”normalt” i andres øjne, er det vigtigt at blive behandlet med respekt og mødt som et voksent og intelligent menneske. Efterhånden som sygdommen skrider frem og ens åndelige tilstedeværelse påvirkes, kan mange være tilbøjelige til ubevist at ”umyndiggøre” den ældre. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske på respekten og at hjælpen – f.eks. i form af en besøgsven – er for den ældres skyld og ikke for at pleje de pårørendes samvittighed.

 

Når vi aftaler vores besøg, er de pårørende altid involverede. Det gælder også hvis der skal ændres på tiderne eller frekvensen. Eftersom vores service koster penge, er det forventeligt at de pårørende har et budget, som skal respekteres. Selvom Elizabeth måske kunne ønske sig flere besøg, afhænger det til syvende og sidst af, at der skal være råd til det.

 

Når vi udfører rengøring under et socialt besøg som Besøgsven, vil vi på fakturaen angive, at der her er tale om en rengøringsydelse. Hvis regningen betales af den ældre selv, kan han/hun evt. få skattefradrag for udgiften. Læs om Servicefradrag. I de tilfælde hvor vi slet ikke gør rent som Besøgsven, men udelukkende kommer for det sociale samvær, vil der ikke stå ”rengøring” på fakturalinjen, og så får man ingen fradrag for den del.

 

Vi formoder, at der kun er skattefradragsret for fakturaer, som bliver betalt direkte af kunden (i dette tilfælde af Elizabeth), mens der ikke er skattefradrag, hvis vi skal fakturere de pårørende. Dette fremgår ikke tydeligt af skattevejledningen.

Kreativitet som stimulering


Charlotte har mange kreative evner. Hun kan male og tegne, klippe i papir og lave fantasifulde kreationer. Somme tider sidder vi med hver sin malebog og tegner, mens vi taler om hvad der lige synes interessant for Elizabeth den dag. Det kan godt være det samme emne, som vi talte om sidste gang. Gentagelse er ofte forekommende i den dementes verden og man opnår mest ved blot at følge de ting, der aktuelt optager hende.

 

Det er stimulerende for det åndelige at bruge sine kreative evner eller udvikle videre på dem.

 

Den ene dag hvor solen skinner høj fra en skyfri himmel og fuglene kvidrer lystigt, får vi lyst til at gå en lille tur. Elizabeth tager ikke ret gerne selv initiativ til at gå uden for matriklen. Men når Charlotte er med, vil hun gerne lidt mere ud. Gåturen giver også inspiration til andre samtaleemner og den friske luft samt den fysiske aktivitet gør at hun liver helt op.

praktisk hjælp

Flytning til plejehjem


De fleste aftaler om Besøgsven starter mens den ældre bor i eget hjem. Med tiden kan der være et ønske om at flytte til en plejebolig på et plejehjem. Det kan være når behovet for fysisk omsorg og pleje tilskriver det. Det er dog ikke ensbetydende med, at behovet for fortsat social kontakt ophører. Man kan godt fortsætte med at få Charlotte på besøg, selvom man er flyttet til et plejecenter.

 

Imens der er Corona-pandemi i Danmark og så længe Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge plejehjem at forbyde eller indskrænke besøg fra pårørende, kan der være begrænsninger i vores adgang til at levere denne service. Vi gør hvad vi kan for at tilrettelægge sådanne besøg, så retningslinjerne altid overholdes, men så kunden samtidig får mest ud af besøget. Desværre oplever nogle kunder på plejehjem, at restriktionerne påvirker deres mulighed for at få jævnligt besøg. Men vi må acceptere og indrette os efter de forholdsregler der skal til, for at beskytte de særligt udsatte. Mange af vores kunder hører til netop denne gruppe.

naturen

Bliv kunde


Det er ret let at blive kunde. Start med at udfylde dine oplysninger i vores kontaktformular. Så ringer vi dig op og aftaler nærmere. Du kan også ringe til os på hverdage mellem kl. 9 og kl. 15, hvis du har spørgsmål.

 

Hos de fleste rengøringsfirmaer kan man ikke få oplyst timeprisen. Man skal derimod først få udregnet et tilbud, baseret på den rengøringsopgave, man kommer med. Vi ved dog fra de officielle priser på privat rengøring, som dækkes af kommunen, at vi ligger ca. 20% under.

 

Prisen er den samme for alle vores rengøringsservices samt for Besøgsven: Kr. 299 i timen inkl. moms. Ved rengøring kommer der en ekstra 10’er oveni til rengøringsmaterialerne. Dem tager vi nemlig selv med.

 

Hvis du henvender dig som helt almindelig familie (dvs. ikke som seniorborger, pensionist, demensramt eller pårørende til en med demens), som ønsker hjælp til rengøringen, kommer du om i køen bag de ældre mennesker, som måtte henvende sig. Derfor må vi nogle gange takke nej til opgaver, andre hjemmeservice-firmaer gladelig accepterer – fordi vi prioriterer vores primære målgruppe, som er ældre borgere, der ikke selv kan klare alt rengøringen selv – eller som ikke får tilstrækkelig praktisk hjælp fra kommunen.

Betaling én gang om måneden


Uanset om vores aftale lyder på ét, to eller tre ugentlige besøg betaler man én gang om måneden. Vi samler arbejdssedlerne for en hel måned og danner en faktura, hvor man kan se hvilke dage, vi har været på besøg samt hvor længe. Uanset om aftalen lyder på halvanden time, betales der for den tid, der faktisk er brugt. Nogle gange bliver den ældre hurtigt træt, og så stopper vi lidt tidligere. Andre gange går det bare så godt, at tiden går lidt over.

 

Hvis I, som pårørende, har valgt at stå for betalingen, sender vi fakturaen til jer. Ellers bliver den sendt til kunden – altså den vi besøger. Vi bruger e-mails, men kan også sende regningen med posten, hvis det foretrækkes.

 

Du er velkommen til at afregne hyppigere. Kontakt vores bogholderi med spørgsmål omkring faktura og betaling. Vi er fleksible og hjælpsomme.

OBS


Historien om Elizabeth er opdigtet, men baseret på forskellige faktuelle kundeforhold, som eksempel på hvad vi kan foretage os som Besøgsven. Historien er ganske repræsentativ for de kunder, der efterspørger ordningen. Billederne på hjemmesiden er modelfotos, dvs. ingen billeder af rigtige kunder eller medarbejdere, bortset fra Charlottes profilbillede.

Charlotte Elley
alzheimerforeningen

Allerød Hjemmeservice støtter Alzheimerforeningen.

Kontakt


Adresse:


Kollerødvej 60, DK-3450 Allerød


E-mail:


info@allerod.dk


203200

Copyright 2020-2021 © Allerød Hjemmeservice ApS • CVR nr. 38193368