Besøgsven

Få besøg af Charlotte

Få en fast besøgsven

Du kan hyre Charlotte til besøg hos et ældre familiemedlem, hvis han eller hun bor i Nordsjælland, hvor Charlotte kører fra til sine faste kunder. Vi aftaler faste ugedage og tider for besøgene. Derfor er nye kunder nødt til at passe ind i hendes arbejdsskema. Hun kan kun være hos én kunde ad gangen og da hun ikke har kollegaer, kommer der heller ikke besøg, når hun f.eks. holder ferie.

 

Til gengæld ved de ældre, hun kommer hos, og de pårørende, at det altid er det samme kendte ansigt, der kommer på besøg.

 

Når Charlotte er på besøg hos de ældre borgere, er det op til den enkeltes behov og ’dagens form’, hvad de får tiden til at gå med. Hvis du har fysik til at gå en tur eller tage på museum, kan der arrangeres en lille udflugt, for bare jer to. Men I kan også få tiden til at gå med kreative ting indenfor, som både styrker hukommelsen og de kognitive evner. Udover, at det er en hyggelig adspredelse at lægge puslespil eller løse kryds-og-tværs, så kan det også være med til at forsinke nogle af de almindelige aldersbetingede tilstande, seniorer ofte oplever, herunder demens. Læs om demens.

Mange af vores kunder har en demensdiagnose. De er som oftest i et tidligt stadie af sygdommen, når Charlotte kommer ind i billedet. Ved at den ældre løbende får besøg af den samme besøgsven, opbygges et tæt og tillidsfuldt forhold, som de pårørende sætter meget stor pris på. Du kan læse nogle af deres udtalelser om samarbejdet her.

 

Ofte fortsætter besøgene når den ældre flytter på plejehjem eller i ældrebolig. Hvis den nye adresse er inden for det område, som Charlotte kører i, fortsætter hendes besøg som regel det nye sted. Det giver den ældre en tryggere overgang og er en ekstra aflastning for de pårørende, der kan have nok at se til, når mor eller far flytter på plejehjem.

Hjælp i haven

Adspredelse og faste rammer

Der aftales faste ugedage og tidspunkter for Charlottes besøg. Regelmæssigheden giver mere tryghed og noget at se frem til. Men hvis det ikke passer dig at få besøg en bestemt dag, kan du altid aflyse dagen før. Så betaler du selvfølgelig heller ikke for besøget. Det kan være, at du har et andet ærinde, eller bare ikke føler dig frisk til at få besøg den dag.

 

Hvad I laver i den tid, Charlotte er på besøg, er mindre fast. Hvis vejret er til udendørs aktiviteter eller lidt havearbejde, er det nærliggende at gå udenfor. Hvis det roder og støver i hjemmet, er det oplagt at hun svinger støvekosten lidt eller hjælper med at få bragt orden i f.eks. opvask og vasketøj, eller skifter sengetøjet og lufter dynen.

 

Hvis humøret er lidt trist, eller dagene uden besøg har været ensomme, kan en hyggelig snak og nærvær stå øverst på listen den dag. Så sætter Charlotte kaffe over og snakken kan gå om gamle dage eller vind og vejr. Man hører mange spændende og givende livshistorier i arbejdet som besøgsven.

Hvordan kommer du i gang?

Både ældre og pårørende kan kontakte Allerød Senior Service, hvis I ønsker at Charlotte skal komme på besøg hos en enlig senior i et privat hjem eller på et plejehjem. Hun kører fra Allerød og dækker geografisk det meste af Nordsjælland, fra Nordkysten til Ballerup i syd, samt fra Øresund i øst til Roskilde Fjord i vest. Charlotte kommer hos borgere i meget forskellige sociale lag og med vidt forskellige historier og baggrunde.

 

Men fælles for dem alle er, at de ikke får opfyldt deres sociale behov og menneskelige kontakt i tilstrækkelig grad. Så kan der måske være brug for en professionel besøgsven?

Kryds og tværs

Du kan få besøg i disse kommuner:

  • Allerød (Lillerød, Lynge, Blovstrød, Kollerød)
  • Ballerup (Måløv, Skovlunde)
  • Egedal (Ølstykke, Stenløse, Smørum)
  • Fredensborg (Humblebæk, Kokkedal)
  • Frederikssund (Frederikssund by, Slangerup)
  • Furesø (Farum, Værløse, Hareskovby)
  • Gentofte (Charlottenlund, Klampenborg)
  • Gladsaxe (Søborg, Bagsværd)
  • Gribskov (Helsinge, Gilleleje, Græsted)
  • Helsingør (Espergærde, Hornbæk, Kvistgård)
  • Herlev (Hjortespring)
  • Hillerød (Skævinge)
  • Hørsholm (Rungsted)
  • Lyngby-Taarbæk (Virum, Sorgenfri)
  • Rudersdal (Birkerød, Holte, Vedbæk, Søllerød, Skodsborg)

Bor du uden for det område, kan vi desværre ikke tilbyde besøgsven service. Det er uden betydning hvor du bor, som pårørende. Nogle pårørende er bosiddende i udlandet og bruger Charlotte som deres kontaktperson hjemme i Danmark.